Kostformer og diæter

Hos Københavns Madservice tilbyder vi flere forskellige former for kost. Her på siden kan du læse mere om vores tilbud.

Københavns Madservice tilbyder forskellige kostformer, der har forskellig protein- og energitæthed. Vi tilbyder også forskellige konsistenser og diæter: 

  • Ældrekost er til dig der trænger til lidt flere kalorier end hvad man normalt anbefaler. Ældrekosten finder du i vores A og B menu.

     
  • Normalkost er til dig, der gerne følger de officielle kostråd. Normalkosten finder du i C og D menuerne, hvor D altid er en vegetarret.

     
  • Kost til småt-spisende er til dig, der har et stort behov for protein- og energitæt mad. Et småtspisende måltid består af en lille hovedret og to mellemmåltider, som du kan spise, efterhånden som du samler appetit. Kost til småt-spisende finder du i A og B menuerne.

     
  • Særlige konsistenser er målrettet dig, der har udfordringer med at tygge eller synke. Vi tilbyder de tre anerkendte konsistens’er: blød, gratin og cremet. Vi har også mulighed for at skære din mad ud for dig, hvis du har brug for det.

     
  • Lægeordinerede diæter tilbereder vi til dig, der har brug for det. Enten ved at tilpasse vores menuer til dine behov eller ved at designe dit helt særlige måltid. Forvent dog at ændringer først gennemføres efter et par dage, da maden skal fremstilles specielt til dig. Husk at sende os en lægeerklæring som dokumentation for din diæt. 

OBS

Menuplanen er vejledende. Det betyder, at du kan modtage anden mad, end den der er beskrevet i menuplanen, hvis du modtager diæter, eller har særlige krav til din mad.