Om Københavns Madservice
Vi leverer knap 2000 portioner mad hver dag til Københavns hjemmeboende borgere og til plejehjem og centre, der hører under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt Socialforvaltningen.
Vi arbejder inden for rammerne af:
- De kvalitetsstandarder som Københavns Kommune har vedtaget
- Anbefalinger for den Danske Institutionskost
- Den Grønne Smiley, der omhandler miljø og arbejdsmiljø
- Gældende lovgivning.
Medarbejdere
Københavns Madservice ledes af Driftschef Gitte Gross, Souschef Merete La Motte, Produktionschef Gitte Cornwell Madsen og Indkøbschef Lotte Fovsholm.
Vi er ca. 50 ansatte, svarende til 43 fuldtidsstillinger.
Medarbejderstaben spænder bredt indenfor alder, uddannelser og nationaliteter. 25 % af vores medarbejdere er således af anden etnisk herkomst end dansk, repræsenteret ved 12 forskellige nationaliteter.
Vi beskæftiger alle relevante faggrupper: kokke, køkken- og ernæringsassistenter, ernærings- og procesteknologer, økonomaer, ernærings- og husholdningsøkonomer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kontorassistenter og en enkelt bromatolog.
Køkkenet modtager gerne elever og praktikanter af alle slags.