Sådan bestiller du mad
For at kunne købe vores mad, skal du være visiteret til det af Københavns kommune. Du skal som udgangspunkt modtage mad mindst 3 dage om ugen.
Når du er visiteret, vil du modtage dine menuplaner hver 4. uge, hvor du - hvis du har lyst - kan vælge, hvilken mad, du ønsker.
Har du brug for at bestille eller afbestille, skal du ringe eller sende en mail til Madservice-kontoret. Så hjælper vi dig.
Herunder kan du finde flere oplysninger om dine muligheder for at få mad fra Københavns Madservice som hjemmeboende borger.
Information til hjemmeboende borgere
Vis alle
Visitation
For at kunne købe vores mad, skal du være visiteret til det af Københavns kommune. Du skal modtage mad mindst 3 dage om ugen.
Ved visitationen tager du bl.a. stilling til:
- Hvilken kostform du vil modtage
- Hvilke ugedage du ønsker maden leveret
- Om du ønsker maden leveret varm eller kold
- I hvilket tidsrum du ønsker maden leveret – middag eller aften
Du kan finde kontaktoplysninger til Visitationen her (kk.dk).
Visitationen giver Københavns Madservice besked, når du er visiteret til mad og vi opretter dig i systemet.
Her kan du læse om Visitationsforløbet (kk.dk), hvis du søger om at få leveret mad fra KMS.
Sådan vælger du din mad
Når du er blevet visiteret, vil du modtage dine menuplaner hver 4. uge. Du modtager 2 sæt af hver menuplan, og på begge planer sætter du kryds ved de hovedretter, du ønsker at modtage, på de dage du har aftalt mad.
Du kan også bestille dagens biret, som er en forret eller en dessert. Eller du kan bestille tilkøb - fx morgenmadspakke, madpakke, øllebrød, risengrød, frugtgrød mm.
Husk du kun kan bestille biret og tilkøb sammen med en hovedret.
Aflevering af menuplaner
Det ene sæt menuplaner beholder du, så du ved, hvad du har bestilt. Det andet sæt afleverer du til din chauffør, som returnerer den til Københavns Madservice.
Husk at aflevere menuplanen senest på den dato, der er opgivet på menuplanen.
Hvis du ikke selv vil vælge mad
Det er ikke et krav, at du selv vælger din mad.
Ønsker du ikke selv at vælge din mad, lader du være med at aflevere menuplanen. Så får du i stedet den type menu, du er visiteret til.
Er du fx visiteret til ældrekost, eller småtspisende kost vil du modtage en A-menu, uden at du behøver gøre noget. Er du visiteret til en normalkost, vil du modtage en C menu.
Har du ændringer til dine bestillinger
Du kan ikke bruge menuplanen til ændringer.
Har du brug for at bestille eller afbestille, skal du ringe eller sende en mail til Madservice kontoret. Så hjælper vi dig.
Ændringer til weekend og mandag skal ske senest fredag inden kl. 14.00.
Ændringer til tirsdag, onsdag, torsdag og fredag skal ske senest kl. 14 dagen før forventet levering.
Åbningstider på kontoret
På hverdage kan du kontakte Madservice mellem kl. 9 og kl. 11.30 og mellem 12.15 og 14.00. Du kan finde vores kontaktinformationer nederst på denne side.
Kontoret holder lukket om onsdagen, men du kan sende en mail, eller lægge en telefonbesked.