Vores Produktion

Lidt information omkring produktionen i Københavns Madservice

Produktionen
I perioden 2005-2006 blev vores køkken gennemgribende renoveret og udbygget, så det i dag fremstår med topmoderne produktionsforhold. Vi har kapacitet til at producere op til 3.500-4.000 portioner mad dagligt.

Produktionen er udstyret med moderne teknologiske maskiner, der gør det daglige arbejde mere effektivt og aflaster medarbejderne for ergonomisk tunge arbejdsopgaver, der tidligere sled på kroppen.

Konceptudvikling
I forbindelse med ombygningen blev køkkenets koncept revideret og kvalitetsoptimeret i samarbejde med den erfarne kok Bo Jacobsen. Bo Jacobsen driver den anerkendte restaurant "Restaurationen" i København. Resultatet af arbejdet er et nyskabende koncept, der stiller krav til kvaliteten af råvarerne, samt menuernes variation. I forbindelse med omlægningen til økologi, som vi startede med i 2012, er Bo Jacobsen stadig med som konsulent.  
Konceptet følger de officielle krav til ernæring for ældre borgere – syge som raske, og vi har vedvarende fokus på at optimere madens smag og kvalitet. 

Samarbejde med Københavns Madhus
Københavns madservice samarbejder med Københavns Madhus. Københavns Madhus er et videnscenter, der indsamler og formidler viden om og erfaringer med mad og måltider i offentlige køkkener og institutioner. Københavns Madhus har afholdt kursus for Københavns Madservice omkring implementering af og viden om økologi.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.